APRIL 2022
Naturstemt bliver til som en følge af et omdannelses- og udviklingsprojekt af Naturrummet på Naturcenter Nyruphus i Espergærde.

Naturrummet er indrettet i en tidligere stald og indeholder tegneværksted og inspirationsforslag til at gå på opdagelse med sanserne og kroppen i naturen.

MAJ 2022
Kulturværftet i Helsingør og Naturstemt samarbejder om fire tematiserede udendørs arrangementer. Arrangementerne sigter mod at bringe mennesker sammen i fællesskab om meditative naturoplevelser og dialog i skovens ramme.

Temaerne for de fire arrangementer: 

Alt for intet (det gode liv)
Hvad kan en pause?
Hvem skal være i centrum (om antropocentrisme og økocentrisme)?
Sprog og værdier (om relationer til det ikke-menneskelige)

Arrangementerne blev afholdt i Nyrup Hegn. 

JUNI 2022 – AUGUST 2023
Fyns Grafiske Værksted og Naturstemt modtager støtte fra Kulturregion Fyn til projektet NATURindTRYK i sommerhalvåret 2022 og 2023.

NATURindTRYK består af en række to-dags workshops i
Humble, Svendborg, Kerteminde og Odense.

Projektet er for børn og voksne, der i fællesskab ønsker at mærke og sanse
naturen på egen krop.

De oplevelser og den formverden der bliver lagret i mødet med naturen, bliver bragt ind i en kunstnerisk, skabende arbejdsproces med tegning og grafik som redskaber og udtryksform.